10 gode råd før du køber en ejerlejlighed

Efter en del år med lejeboliger indser mange pludselig, at de burde stoppe med at smide så mange penge ud af vinduet på husleje, måned efter måned, og i stedet købe deres egen lejlighed. Men det at købe sin egen ejerlejlighed en stor og vigtig beslutning, som ikke må forhastes. Derfor vil der i denne artikel være 10 gode råd til ting du skal holde øje med og tjekke op på, inden du køber en ejerlejlighed.

 

10 ting du skal være opmærksom på

1. Område: Det er vigtigt, at du har en idé om hvilket område, som du gerne vil købe din ejerlejlighed i. Leder du f.eks. efter ejerlejlighed i Viby J, eller vil du hellere bo mere centralt i den nordligste del af det ældste Aarhus i Latinerkvarteret? Sørg for at undersøge det grundigt på forhånd og opvej pris mod beliggenhed. Tag ud og gå ture i de potentielle områder og sørg for, at være observant i forhold til de ting, som du gerne vil have i dit nærområde. Det kan også undersøges ekstra grundigt online.

 

2. Undersøg markedet: Før du køber en ejerlejlighed er det vigtigt, at du undersøger markedet, så du ikke betaler overpris. Du kan f.eks. tale med individuelle vurderingsmænd og ejendomsmæglere, og i samarbejde med dem, tjekke op på nylige salg i samme område. Det er vigtigt, ikke bare at stole blindt på de råd du får fra sælgers repræsentant.

 

3. Få set så meget som muligt: Sørg for at få set så mange steder som muligt, som er inden for de kriterier du har til din ejerlejlighed, så du får en god idé om, hvad du kan få inden for dit budget.

 

 

4. Tæt på nødvendige faciliteter: Husk at tjekke op på, om lejligheden er tæt på de faciliteter du har brug for. Det kunne f.eks. være offentlig transport, indkøbsmuligheder, grønne områder, skoler, arbejde, træningscentre osv.

 

5. Tjek beliggenheden ift. støj og gener: Når du kigger på lejligheder er det vigtigt at tjekke op på, hvad der ligger i nærheden. Det kan eksempelvis være diskoteker, caféer eller restauranter. Det kan også være trafikken omkring lejligheden – vil der være meget støj på grund af den?

 

6. Hvor gammel er bygningen: Det er en god idé, at tjekke op på bygningen og de vigtige faciliteters alder og stand. Skal noget måske repareres eller skiftes ud snart? Det kan stærkt anbefales, at du får lavet en bygningsrapport, før du skriver under på købet.

 

7. Sikkerhed: Hvordan er sikkerhedsforanstaltningerne: Kan alle f.eks. bare gå ind i bygningen? Er der cykelkælder? og hvis der er en baggård, er den så lukket til?

 

8. Udsigt: Har lejligheden en balkon, så du kan nyde udsigten og aftensolen? Eller bliver udsigten blokeret af andre bygninger og vender den forkerte vej i forhold til hvornår du er hjemme til at nyde solens stråler?

 

9. Vedligeholdelsesudgifter: Der er mange potentielle købere, der glemmer at tjekke op på dette område, men det er vigtigt, at finde ud af hvad vedligeholdelsesudgifterne ligger på. Det vil som regel dække de forskellige skatter såsom kommuneskat, ejendomsskat, skatteansættelse, udgifter til vand, varme og el, elevator, rengøring og andet hyret hjælp m.m.. Du skal derfor sørge for at finde ud af, hvad de forskellige udgifter er, ligeså vel som den samlede udgift, for at få det fulde økonomiske overblik.

 

10. Parkering: Hvis du har en bil, så er det her et yderst væsentligt spørgsmål. Bliver der tilbudt parkering og hvis der gør, skal man betale ekstra for det? Husk at få spurgt sælger, om deres parkeringsplads, hvis de altså har en, vil være tilgængelig for dig. Hvis sælger ikke har bil, så kontakt ejendomssekretæren, og spørg efter muligheden for en parkeringsplads.

 

Dette var de 10 gode råd, som alle der er interesseret i at købe en ejerlejlighed bør skrive sig bag øret. Et ejendomskøb er en stor beslutning, så vel som en stor investering, så tænk dig om og husk at være på den sikre side.

Billede: Anders.Bachmann